... din guide til digitalfoto

Canon objektiv betegnelser

Hvis du også har svært ved at huske, hvad alle bogstavbetegnelserne på de forskellige Canonobjektiver betyder, så finder du hjælpen her.

Når du skal købe et objektiv er det vigtigt at forstå, at der er forskel på et fuldformat kamera (fullframe), der svarer til de gamle 35 mm analoge kameraer, og et kamera med brændvide forlængelse (cropfactor), der benytter en mindre billed-sensor. Derved beskæres det, der kommer med på billedet med beskæringsfaktoren, der i Canons tilfælde svarer til en faktor 1,6. Det betyder i praksis at et objektiv, der benyttes på et crop-kamera svarer til at brædnvidden var 1,6 gange længere. Altså hvis du sætter et 100 mm objektiv på et crop kamera, svarer det til at objektivet er et 160 mm objektiv.

Du skal være opmærksom på at de objektiver, der hedder noget med EF-S, kun kan bruges på crop kameraerne. Du kan se en oversigt over de fleste af Canons forskellige kameraer nedenfor. Crop betyder beskæring eller udsnit, og det er hvad konsekvensen er ved at benytte et crop-kamera i forhold et de dyrere fuldframe kameraer.

Retur til Canon objektiv anmeldelser.

Oversigt over de forskellige kameraer

APS-C (1.6x) crop kameraer Fullframe kameraer
EOS 1000D EOS 5D MK II
EOS 400D, EOD 450D, EOS 500D, EOS 550D EOS 1DS Mark III
EOS 40D, EOS 50D, EOS 60D  
EOS 7D  
APS-H (1.3x) crop kamera  
EOS 1D Mark IV  

 

Alle Canons D-SLR kameraer hedder noget med EOS, der står for Electro Optical System.

Objektiv betegnelser

  • EF = Elektro-focus. EF-objektiver kan benyttes på både full-frame og kameraer med en APS-C billedcensor (forlængelsesfaktor).
  • EF-S = Electro Focus Shortback focus. Disse objektiver kan kun benyttes sammen kameraer med en APS-C billedsensor, også kaldet crop kameraer. Det betyder også at brændviden bliver forlænget med en faktor 1,6. Hvis du køber et 100 mm objektiv, svarer det altså til at objektivet er 160 mm, hvis det sad på et fullframe kamera
  • L = Luxury. L-serien er forbeholdt Canons professionelle objektiver, og kan kendes på den røde ring
  • USM = Ultrasonic Motor. En meget lydsvag og hurtig motor til autofokus.
  • IS = Image Stabilizer. Billedstabilisering, der giver mulighed for at kunne tage skarpe billeder også ved dårlige lysforhold, hvor du skal bruge langsomme lukketider og stadig få skarpe billeder
  • II eller III = versionsnummer.
  • TS-E = Tilt and Shift Lens. Speciallinser, der kan rettet perspektivfortegning op
  • DO = Differantive Optical elements. En særlig måde at bygge zoomobjektiver på, der går dem kortere end normalt
  • Macro = makro. Angiver at der er tale om et objektiv, der er specielt lavet til at tage makrobilleder med